Lodskroen

Åbningstider

Alle ugens dage fra 11-22

Sidste bestilling til køkkenet 20.00

Kroen har udvidede åbningstider for selskaber

Lodskroen - til forsiden
Kroens historie

Området
Læs mere

Hvem er vi
Læs mere

Billedgalleri
Læs mere

Rabatklubben
Læs mere

Lods-Kroens historie


Bisserup hed oprindelig Heurlesze hafn, Hørlis hafn og frem til ca. år 1700 Hvirvildshavn. Herefter kom navnet Bidserup, nu Bisserup, der er kommet af Bises Torp efter mandsnavnet Bise.

Saxo fortæller at her i fjorden udkæmpede Frode Fredegods far, Fridlev hin Raske, et søslag mod den hallandske høvding, Hvirvild. Hvirvild faldt og blev begravet ved havnen, muligvis på Lods-Kroens parkeringsplads, under herredstenen, en stor kampesten, der i 1650, af Niels Trolle, blev ophugget og brugt ved opførelsen af Trollholm kapel ved Venslev kirke. Pladsen blev i gammel tid brugt til udførsel og indførsel udenom kongens havne, altså en slags smuglerhavn, og Christian d. 4 forbyder i 1593 på det strengeste at benytte havnen.

I forbindelse med krigen mod England i 1807 blev der langs stranden anlagt skanser, hvoraf der stadig kan ses rester. Før år 1800 lå der ingen huse nedenfor Skolebakken, men greve Fr.A. Holstein, Holsteinborg (1808-1836), satte en udvikling i gang. I 1810 blev der bygget en skibsbro, kornmagasiner m.m., der kom lods og tolder og i 1832 blev der bygget en kro der stadig ligger her, skråt overfor Lods-Kroen.

Fra havnen blev der stor export af korn, kreaturer og tømmer og import af øl, kul, Flensborg sten og meget andet. Grev Fr.A. Holstein ville have gang i fiskeriet i Bisserup og fik fat i en fisker fra Sletten i Nordsjælland, Jacob Fisker, der så fik sat gang i fiskeriet, der udviklede sig, så der i 1935 var 40 fiskere, heraf 20 større både og 40 mindre. I dag er der kun få fiskere tilbage, men havnen er en meget søgt lystbådehavn.

I 1935 blev den gamle rejselade med sladrebænken revet ned, og svogrene Johs. Jensen og Henrik Burmann byggede den nuværende krobygning med fladt tag i "funkisstil", som de drev som afholdsrestauration og brødudsalg. (Henrik Burmann var gift med Johs. Jensens søster Mary). Johs. Jensen boede i lejligheden på 1. sal. Selvom der var mange turister i Bisserup i 1930erne og i 40erne, drev de ikke hotel eller pensionat i bygningen, men den kaldtes alligevel "Hotellet".

Det var en sømand, der ønskede at gå i land, der så de muligheder. Jørgen R. Hansen, søn af fisker Johs. Cornelius Hansen, kom ud at sejle som 15 årig og sejlede i en årrække på verdenshavene, men havde i alle årerne det mål at vende tilbage til Bisserup. Sin løn sparede han op, og i 1950 købte han "Hotellet". I 1953 lod han bygge et anneks med 10 værelser, alle med rindende vand, parketgulve og faste skabe, og han kaldte den gamle og den nye bygning "Hotel Smålandshavet". Øst for annekset byggedes "Iskiosken", hvor hans mor, Anna Cornelius Hansen, solgte is.

På grund af sygdom solgte han allerede hotellet igen i 1960 til Erling Christensen, der byggede om, fik lagt nyt tag, kaldte stedet "Bisserup Strandhotel" og senere "Den gyldne Ål".

Erling Christensen solgte i 1978 til ejeren af Menstrup Kro, Johannes Christoffersen. Navnet ændredes ved ejerskiftet til "Lodskroen", og den blev i det daglige bestyret af Astrid Formann. Da hun stoppede, blev kroen forpagtet ud til forskellige forpagtere.

Efter Merridin Nielsens død i 1988 købte Johs. Christoffersen Bisserup Havnevej 59 med henblik på en udvidelse af kroen med 25 værelser. En plan som dog endnu ikke er blevet realiseret.

I 2014 købte Pia Løvensten Lodskroen af Johannes Christoffersen efter at have forpagtet den i et par år.

I vikingetiden var der et slag mellem Fridleif og Hvirvil i Bisserup Havn. Ufreden fortsatte, men nu mellem by og havn. Senere blev det til en smuglerhavn, der snød Korsør. Så blev området til kystsikring for senere at blive til en fiskerby. Nu er det en badeby. Vi er i 1700-tallet, hvor Holsteinsborg anlagde handelshavnen og forbandt Bisserup By med Bisserup Havn via en vej, men de to bydele bestod af rivaliserende kredse. Først skal vi lige en tur tilbage til vikingetiden. Et katastrofalt slag – Fridleif mod Hvirvil i havnen Saxo fortæller følgende historie: I den tidlige vikingetid hed kongen af Danmark Fridleif. Han lå i krig med kongen af Øland, Hvirvil. Hvirvil angreb sydkysten af Sjælland, men Kong Fridleif fik ham fanget i en lille havn. Det efterfølgende slag var en katastrofe for alle. Der var kun en håndfuld overlevende på begge sider, Hvirvil og en lille skare, og Fridleif alene. Dagen efter slaget gik Fridleif holmgang alene mod Hvirvil og hans folk, og vandt. (Holmgang betyder “tvekamp” på en holm eller voldsom “strid” mellem to parter i det gamle Norden). Derefter kaldtes havnen, det hele havde foregået i, for “Hvirvils Havn” Den hedder Bisserup Havn i dag. Strandengen mellem de to bydele. Var det hér, at Fridleif og Hvirvil slogedes? (Foto: Jesper Nielsen). En by og en havn – rivalisering mellem bydelene Saxos historie er naturligvis en myte, men den kan sagtens have rod i virkelige hændelser. Hvirvils Havn, eller Bisserup Havn, var en naturhavn, der sikkert ikke lå, hvor den gør i dag. En bedre kandidat til landingspladsen vil nok være strandengen nedenfor bakken mod skoven, eller Kalvenæs. Bisserup By var et andet sted end havnen. Bisserup, eller “Bises Udflyttersted”, som navnet betyder, er fra Vikingetiden, men er væsensforskellig fra havnen. Den er en typisk dansk bondelandsby, der dog har nydt godt af den lette adgang til vandet. Havnen, som vi kender den i dag, er først fra 1700-tallet, hvor Holsteinsborg foranledigede anlæggelsen af området som handelshavn og forbandt byen med havnen via en vej. Der har tilmed været rivalisering de to bydele imellem. Byen havde bønder, møllere, håndværkere, og havnen havde fiskere, sømænd og handelsfolk. Forskellige sociale kredse, som giver god grobund for indbyrdes mistro. Bakken, der er grænsen mellem byen og havnen. (Foto: Jesper Nielsen). Smuglerhavnen – korsoranerne klager til kongen Fra middelalderen har vi et brev fra Korsørs borgere til kongen, hvor borgerne brokker sig over, at deres nye købstad går glip af en masse handel, fordi bønderne ikke benytter deres by og havn. En købstad var nemlig den eneste lovlige måde at sælge varer for almindelige danskere. På den måde kunne der inddrives afgifter ved toldboden, og byen kunne få sin retmæssige betaling, som gik til vedligeholdelse og til betaling af skat til kongen. Hvis, derimod, bønderne solgte deres varer et andet sted, så kunne de spare tolden. Købstaden skulle stadigvæk betale skat til kongen, så hver bonde, der smuglede, betød færre penge til byen. Bisserup var en af mulighederne for smugleri. Havnen lå godt i skjul for vagtsomme øjne, og det var så langt ude på landet, at øvrighedspersoner sjældent ulejligede sig forbi. Samtidigt har Holsteinsborg, eller forgængeren Trolleborg, næppe haft meget imod, at “deres” havn blev benyttet til alskens formål. Den skumle handel fortsætter helt op til enevældens tid. Christian d. 4 forbyder i 1593 på det strengeste at benytte havnen! Men der er ikke meget, der tyder på, at folk tog sig af det. Havneanlægget i dag. (Foto: Jesper Nielsen). Ufred og fremskridt – fra kystsikring til fiskerby I 1800-tallet leverede den nationale lussing, som Englandskrigene var. Englænderne tog vores flåde, for at vi ikke skulle angribe dem, og vores eneste mulighed var at plante egetræer til en ny flåde, og at befæste kysterne. Der er stadig rester af disse anlæg. Mest imponerende er Stigsnæsbatteriet, men der blev også bygget volde ved Bisserup Strand, som i dag indgår i kystsikringen. Kystsikringsdiget, der er bygget ovenpå voldene fra Englandskrigene. (Foto: Jesper Nielsen). Den daværende grev Holstein så måske dette som en mulighed for at udvikle haven. Der var ingen huse ved havnen, men der blev opført både skibsbro, kro og pakhus i 1800-tallet, og husene kom til, som beboelse for havnens folk. Den første kro i Bisserup Havn. (Foto: Jesper Nielsen). Resten er gået slag i slag, om man vil. Bisserups fiskerflåde toppede med 40 fiskere i 1935. Samme år blev “Hotellet” opført. Det blev senere omdøbt til “Den Gyldne Ål” og senere igen til “Lodskroen”. Hotellet, Den Gyldne Ål og nu Lodskroen. (Foto: Google Earth Pro). Gæster fra nær og fjern – Bisserup bliver til badeby Der kom nye folk til byen: Feriefolket. Sydkysten af Sjælland har altid været populært feriemål, og Bisserup er et af de mere stilfærdige steder. Der kom campingsplads i 1967, efter at Skafterupvejen blev færdig, og hvert år vender stadig mange besøgende tilbage til Bisserup. Sommerhusområdet langs Bisserup Strand er under stadig udvikling, og byens befolkning flerdobles hver sommer. Vejen langs sommerhusene ved stranden. (Foto: Jesper Nielsen). Og af god grund. Bisserup er placeret mellem skov og hav, med gode muligheder for sol, vandsport, gå- og cykelture samt generel afslapning i ét af de fredeligste steder på øen. Husene på vejen op til byen. (Foto: Jesper Nielsen). Hvis man vil slappe af i sin ferie, så er der ikke mange bedre steder at gøre det. Der er meget langt til København fra Bisserup, både fysisk og mentalt.
Lods-Kroen | Bisserup Havnevej 67 | 4243 Rude | tlf. 55 45 91 91 | lodskroen@lodskroen.dk
GOGOwebdesign.dk